De Uduelige

Episode 1
En spæd start

Det sene forår, 1150. Vinterkrigen mod væslerne begynder efterhånden at virke fjern og uvirkelig. De nyudsprungne erantis, der har prydet veteranerne, er visnet og erstattet af metal- eller træsimili, hvis overhovedet.

Lockhaven er i færd med at pynte op til en forårshøjtid, Sol-dom, en spådom og solhyldest der altid finder sted før sommeren tager ved. Byens Weathermancers har i lang tid lavet et stort og komplekst ritual, der vil spå om sommerens varighed og styrke. Mange lokale mus lægger deres brylluper i forbindelse med Soldom, da dette traditionelt varsler lykke og held.

Men Gwendolyn er bekymret. Skønt Færtgrænsen for længst er lagt, i nogle intense uger i februar og marts, er der endnu ikke afregnet og afklaret. Tværtimod har hun netop modtaget bud fra Sprucetuck – hvor Færten brygges og afkvitteres – at en sending af Fært og dets gardist-vogtere som skulle dække en lang strækning af den nordvestlige Grænse, er forsvundet sporløst.

Den forsvundnde gruppe er:

• Patruljeleder Hamish, en robust veteran med brun pels, Grøn kappe og Lang Hale. • Patruljegardist Mae, en hårdkogt fighter med blond pels og lyseblå kappe. • Gardistmus Stanley med grå pels, hvid kappe og markante briller. • En Tenderpaw ved navn Diana, sort, Lav.

Vores hovedpersoner sammenkaldes af Gwendolyns ordonnans Marlon og introduceres herefter; patruljeføreren Abram, en veteran som er plaget af Muldsot; Patruljegardist Sloan, en rødpelset kriger, en nyudnævnt Gardistmus, en tyk og doven slambert ved navn Jasper – og endelig en Sloan mere – gruppens Tenderpaw, også rødpelset og krigerisk, og kusine til den anden Sloan.

Jasper har brugt natten til fremmede mus’ bryllup (Floyd og Sue) og er besoffen og træt, da han ankommer til Gwendolyns kontor, til Sloan d. ældres store irritation. Abram beder de to andre mus hjælpe Jasper med at blive ædru og de finder en regntønde, hvis indhold de kan strinte på ham (da han er for tyk til at komme ned i den). Imens indikerer Gwendolyn overfor Abram, at hun er bekendt med hans ulykkelige historie og tror på hans version fremfor andres.

Gruppen briefes om situationen: Hamish’ patrulje har været sendt til Pinehold, en mindre by nordvest for Port Sumac, nær ved Grænsen. Der har de overbragt et brev til Lawrence, guvernøren, og er draget videre mod grænsen med 15 tønder Fært – men er derefter forsvundet. Det betyder ikke bare at en meget lang strækning af Grænsen potentielt er umærket – men også at 15 tønder Fært måske er på afveje, hvilket er en svimlende tanke. De tre menigmus sendes ud – for prompte at udbriste i skænderi – mens Abram får at vide, at brevet, Hamish overbragte, var en reprimande og et bødepålæg til Pinehold for at aflevere forkerte høstregnskaber, som byernes skatter beregnes efter – det vil sige skatteunddragelse… Gwendolyn frygter, at dette budskab kan være relateret til Hamish’ forsvinden.

En af de forsvundne mus, Stanley, er i øvrigt Jaspers ven; de to er kommet op i garden og har tit trænet (dårligt) sammen. Jasper er berørt af tanken om, at Stanley er forsvundet.

Patruljen pakker deres ting og sætter ud sammen. Abram er tålmodig, Sloan d.æ. er irritabel, mens Jasper holder skamfuldt lav profil. Yngstemus, Sloan d.y. er begejstret for at være på patrulje. Hendes lærlingetid, hos bagermester Daye, er blevet afkortet pga. denne mission, hvilket hun er lykkelig for.

Sloan d.æ. spår om vejret, at det vil blive regn, og allerede hen mod aftenstunden får han ret; vinden tiltager og en let støvregn lægger sig. I skoven er et stort træ blevet væltet hen over stien. Jasper får, med de andres hjælp, deduceret sig frem til, at det er en elg, der har væltet træet og skidt på stien. Dette må meldes!

Vha. Abrams og Jaspers reb klatrer de fire mus sammen op på træet, hvor de opdager, at et stinkdyr venter på dem på den anden side. Jasper mener, at stinkdyret kan være i sin brunstperiode og derfor er aggressivt. De beslutter sig for at slå lejr på stammen for natten.

Et par timer senere holder Sloan d.y. vagt og hører en tuden; en ugle svæver over trætoppene. Hun lader fanden i proceduren og piler hen af stammen, tidsnok til at se to flagermus flyve over træerne. Pludselig angriber uglen dem og griber en af dem i sine kløer med et knas. Sloan griber uden videre sin bue og sender en pil efter uglen, der ser sit snit til at angribe Ømpoten!

Da vågner den ældre Sloan og kommer pigen til undsætning, og snart er den store kamp mod uglen et faktum. Den ældste Sloan kaster sig frygtløst med sin dolk forrest op i uglens halefjer, mens Abram og Jasper sammen udnytter krog, reb og sværd til at trække dens kløer til siden. Abram rammer dens ene øje med sit sværd, mens Sloan d.y. skyder på den med sin bue. Det lykkes knap uglen at strejfe vore helte, før den må indse, at den har mødt sine overmus. Den flygter med blødende øjne og flåede halefjer, såret og ydmyget. Dog lykkes det ikke musene at redde flagermusen, som Sloan d.æ. må dræbe i skovbunden.

I havnebyen Darkwater byder Abram på øl og historier, og stemningen lettes lidt. Jasper prøver at finde frem til Stanleys skæbne, men ingen vil tale med ham. Ej heller lykkes det ham at liste ud af Abram, hvor gammel han er – en stående vittighed blandt Lockhavens Gardister. Sloan d.æ. kan heller ikke få hul igennem til lokalbefolkningen men lurer, at nogle gardister for nylig har gjort sig uheldigt bemærket i Darkwater. Imens lader Ømpoten Sloan sig trøste af Patruljeføreren og tilgiver sig selv for sin indsats på turen dertil.

Herfra går turen over vandet til Port Sumac – hvis stormen altså lægger sig i mellemtiden!

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.